Better World Impact

I Better World har vi fokus på at vores produkter har et minimalt miljømæssigt fodaftryk og derfor har vores forskerteam i bæredygtighed revideret vores produkter og processer, i samarbejde med specialister fra Aalborg Universitet, Center for Design, Innovation og Sustainable Transitions. Målet er at skabe gennemsigtighed og at kommunikere både Better World’s og sammenlignelige produkters miljømæssige fodaftryk (Co2, vand, kemi og affald). I vores research bruger vi primære data når det er muligt, ellers refererer vi til sekundære data og eksisterende livscyklusvurderinger for udvalgte materialer eller processer. Den komplette livscyklusvurdering bliver tilgængelig her på siden, så snart vi har den klar.

Sammenlignet med en traditionel skindjakke vil din Better World skindjakke resulterer i følgende besparelser for miljøet:

miljø besparelse på vores skinjakker

Hvad gør Better World anderledes?

Hos Better World begrænser vi vore produkters miljømæssige fodaftryk. Vi fokuserer på:
• End-of-life genbrugsservice og tilbagekøb af alle produkter.
• 2. generations vintage input til vores produktion, når overhovedet muligt.
• Danske eller europæiske leverandører. Vi producerer udelukkende i EU.
• Produktionen foregår på vores fabrik i Polen.
• Lavere miljøpåvirkning, 100% genbrugspapir og genbrugsemballage.
• Carbon-neutral fragt.
• Miljøvenlige beklædningslabels og anbefalinger.

Hvordan definerer vi traditionel beklædning?

Vi udvælger de sammenlignelige karakteristika for produkter ud fra, hvilke stoffer og processer der er mest almindelige for produkter, som sælges i Danmark. Da vi på nuværende tidspunkt udelukkende producerer og sælger læderjakker, sammenligner vi med traditionelle læderjakker produceret af nye materialer.

Antagelser for sammenlignelig traditionel beklædning:

– Samme vægt som Better World materiale
– Strik og linned indeholder primært konventionel bomuld
– Fremstillet i Kina på fabrik uden kulstofopsugning
– Færdige produkter transporteres med fly fra Kina til Danmark
– Produceret af nye/ubrugte materialer, f.eks. nyt læder, polyester og metal

life-cycle

Better Worlds CO2-fodaftryk

Læderindustrien er skyld i betydelige miljøpåvirkninger, de fleste fra dyreopdræt, garvning samt fremstilling og distribution af læderprodukter. På baggrund af en rapport fra Massachusetts Institute of Technology er læderindustrien ansvarlig for omkring 130 millioner tons CO2-udslip hvert år. Det svarer til udledningen fra 30 millioner personbiler hvert år. En af de medvirkende faktorer er, at garvningsprocessen er meget energikrævende. Som eksempel kan nævnes, at det kræver op til 23.15kWh at producere 1 kg brugbart læder. Baseret på de seneste livscyklusvurderinger udleder produktionen (råstofudvinding, produktion, distribution og detailhandel) af 1m2 meter læder op til 73kg Co2-udslip.

Ovenstående er en af drivkræfterne hos Better World – vi kæmper for at gøre det lidt bedre. Baseret på energiforbruget i vores prototyper har vi fundet frem til, at vi bruger 0.6-1kWh pr. jakke. Vores kommercielle produktionsproces startede i august 2016 og vi er pt. i gang med at indsamle alle de nødvendige data, så vi, ved hjælp af livscyklusvurderingsmetoden, kan måle Better World jakkernes nøjagtige CO2-fodaftryk. For at gøre dette så realistisk som muligt, har vi et tæt samarbejde med vores fabrik i Polen. Vi forventer at kunne offentliggøre resultaterne i løbet af foråret 2017.

For at reducere vores CO2-fodaftryk samarbejder vi med et carbon-neutralt certificeret logistikfirma. Better World arbejder desuden på en app, som vil gøre det muligt at finde andre brugere af Better World jakker – således har man mulighed for at bytte jakker internt i et lokalområde. Desuden opfordrer Better World til virtuel kommunikation for derved at undgå transportomkostninger – miljømæssigt og økonomisk.

Better Worlds kemiske fodspor

For at producer 1 kg færdigt læder bruges der i garvningsprocessen op til 2,3 kg forskellige blandinger af kemikalier (eksklusiv pesticider og svampegifte som anvendes i dyreopdræt). Organisk kemi og tungmetaller er giftig kemi, som bruges i garvningen og er også fundet i spildevandsudledninger. Spor af kræftfremkaldende stoffer og allergener findes i læder.

Hos Better World finder vi det derfor relevant ikke at bruge nogen form for kemikalier i produktionen af vores jakker. Inspireret af vugge-til-vugge princippet, samarbejder vi i øjeblikket med Aalborg Universitet for at analysere spor af rester af tungmetaller og organisk kemi og kvantificere med vugge-til-vugge krav som vores benchmark.

Better Worlds vand-fodaftryk

Garvningsprocessen kræver betydelige mængder af vand. Samlet set, bruges 166,7 liter vand til at producere 1kg færdigt læder, hvis man ser bort fra vand til dyreopdræt, fremstilling af lædervarer og når de tages i brug.

Produktionen af Better World læderjakker involverer indsamling af brugt læder, opsprætning, rensning og syning af en ny jakke. Da vi blev klar over det store vandforbrug i fremstilling af læder, valgte vi et samarbejde med en fabrik, med fokus på bæredygtighed og ny teknologi. Fabrikken bruger blandt andet en rengøringsteknik hvor savsmuld erstatter vand i rensningsprocessen. Der bruges altså intet vand og eventuelle lugte fjernes ved hjælp af samme teknik.

Better Worlds affald-fodaftryk

Overordnet set producerer en garvningsproces med 1000 kg skind omkring 240 kg færdigt læder og resten er affald. Det samlede output af 1000 kg skind er 240 kg færdigt læder, 40m3 spildevand og 30 kg luftemissioner.

Hos Better World bruger vi ca. 2 gamle jakker til at producere 1 ny jakke. Vi er i øjeblikket i gang med at indsamle data, så vi kan måle hvor meget affald, f.eks. læderrester, 1 ny Better World læderjakke resulterer i. Vi har indgået partnerskab med virksomheder, der bruger vores læderrester til at producere lædertasker og læderpunge. Det er vores mission på sigt at bruge disse rester i egen produktion af diverse lædervarer og tilbehør såsom bælter, armbånd, punge, tasker osv.

Vi bruger genanvendeligt bølgepap til vores emballage. Når en kunde beslutter sig for at skifte til en ny jakke, sender Better World den nye jakke i en emballage, der derefter bruges af kunden til returnering af den gamle jakke.